Sunday, November 21, 2010

September og Oktober i Heidelberg

Ankomst
Efter at have kørt i tog med Lotte ankom jeg i Heidelberg den 1. september, hvor Eva, der var i Århus i foråret, hjalp mig med bagage og med at hente nøglen til mit kollegieværelse. Det var dejligt med hjælp ved ankomsten, da jeg både havde meget bagage og min racercykel med. Jeg fik hurtigt købt en cykel og var klar til at udforske Heidelberg.

Heidelberg
Officielt bor der 140.000 i Heidelberg, og Tysklands ældste universitet fra 1386 har over 20.000 studerende. Reelt set er byen dog meget mindre, og selv om jeg bor ved kornmarkerne, tager det max 15 min på cykel at nå til den anden ende af byen. Heidelberg er en sydtysk perle, der ligger utrolig smukt omgivet af lave bjerge og med floden Neckar igennem byen. De helt store attraktioner er et gammelt middelalderslot og en -bro, hvor turister fra hele verden knipser løs med kameraerne.

Mit kollegie
Jeg bor sammen med tre tyske studerende, hvor vi har fælles køkken, bad og toiletter. Jeg var hurtigt i studenterbaren Bar Drei med min mitbewohner Eddie: Ganske specielt pga. barens opbygning og det faktum, at flere blinde folk var der på det tidspunkt. Min adresse er:
Im Neuenheimer Feld 691 UG-1-4
69120 Heidelberg
Deutschland 
Mine Mitbewohner fra venstre: Eddie (Historie), Sean (Idræt), Alex (Sociologi)

Sprogkurset (filmklub, Landesklub)
Fredag den 3. september havde jeg en sprogkursustest med både grammatik og essay for at finde niveauet. Jeg syntes, at grammatikopgaverne var svære, men de kunne lide mit essay, for jeg kom i Oberstufe (b), som er det næstbedste hold. Oberstufe (b) holdet:
Sprogkurset var 80 timer i de første 3-4 uger i september, og jeg var rigtig glad for det. Især vores første lærer, Frau Löhle fra Bodensee-området, var inspirerende, og mit hold var virkelig hyggeligt at være på. Vi havde 5 lektioner om dagen, som bestod af grammatik, diskussioner i grupper og oplæg (fx mit oplæg om Operation Bernhard, nazi-falskmønteri). Derudover var der Hausaufgaben hver dag, og jeg har vel skrevet 8-10 små essays i løbet af ugerne: Kurset er udelukkende for min egen skyld, da jeg i modsætning til nogle udvekslingsstuderende ikke kan få point for det. Det var indimellem kedeligt med al den grammatik, men det var nødvendigt, da jeg ikke har grammatik i løbet af semestret.

Mange af folkene på mit hold studerer germanistik eller lign., og det var indimellem absurd at opleve dem diskutere Kafkas faderkompleks, når jeg ikke aner, hvem manden er! De er dog søde, og vi har lavet overraskende meget sammen: Spist sammen inden fællesarrangementer især i Marstall Mensaen i Altstadt, som ligger virkelig flot, og hvor maden er god.
 Universitetets hovedkantine (en af 5 Mensaer) set oven fra. Rigtig god til især aftenarrangementer.
Knyttet til sprogkurset var desuden filmklub (fx Knallhart, Sommer von Balkon, Gegen die Wand) og Landesklub 2 gange om ugen hver. Rigtig gode initiativer, men svært at have tid til det hele især i starten, da det tyske bureaukrati skulle overkommes. Derudover har Uni Heidelberg arrangeret koncert i Alte Aula, teaterstykke, Kneiptentour, Stadtführung, Sprachcafés og meget andet. Derudover var der mange interessante ture, hvor vi fx har været på kloster-, borg- og vintour i Maulbronn og Rheinland-Pfalz.
Klassisk koncert i Uni Heidelbergs Alte Aula

Det sociale
Det sociale blandt de udvekslingsstuderende har været rigtig godt. Der er en stor gruppe af rare mennesker, og man får small talk’et med virkelig mange folk. Omvendt ved man godt, at det kun er en mindre gruppe, som man virkelig vil holde kontakt med. Denne gruppe bliver nok en amerikaner Ross, en franskmand Martin og en hollænder Jan, som også har taget sin racercykel med: Vi har kørt op og ned ad de lokale bjerge Königstuhl og Heiligenberg. Derudover nogle piger som Annabel (Frankrig), Siobhan (England), Clara (Italien) og Sofie fra København. Desuden har jeg trænet fodbold med Martin i september i den lokale Sportsverein TSG Handschuheim. I semestret vil jeg dog spille ved Uni Sport.
Fra venstre: Martin (Frankrig) og Ross (USA), som jeg har set meget til

Ross, Jan og jeg var efter den første dag på vandretur i Heiligenberg og har desuden spillet Settlers samt lavet mad af flere omgange, hvor også Mette fra Aarhus Uni har deltaget. Jeg har også mødtes med Kristina i Mannheim, som jeg læste med i Ottawa. Sammen med flere af hendes venner lavede vi en Wanderung i Pfälzer Berge, som er et skovområde med lave bjerge (ca. 600 meter høje). Desuden stod den på kortvarig Wenfest i Bad Dürkheim om aftenen.
 Til fest i Mannheim med Kristin og flere andre fra en tidligere vandretur
Selvfølgelig har der også været masser af fester og ture i byen. Folk drikker dog ikke så meget som derhjemme, og så kan man jo lettere holde til mange ture. Øl bliver der dog drukket rigeligt af til Oktoberfest i München og Cannstatter Wasen i Stuttgart, som vi begge har besøgt. De er de to største bierfestivaler i verden og med DJs i lederhosen om natten på byens natklubber. 
 Ross og jeg til Oktoberfest

Lotte
Lotte studerer i Konstanz ved Bodensee i den sydlige del af Baden-Würtemberg. Byen er ligesom Heidelberg en lille turist- og universitetsby. Jeg cyklede ned til Lotte i september. Det var en virkelig smuk, men også hård tur på 300 km igennem kuperet terræn i den mytiske Schwarzwald. 100 km første dag og 200 den næste, hvor min vej flere gange blev krydset af vildsvineflokke.

Godt mør i benene var jeg på sightseeing i Konstanz, som kan gøres på kort tid. Til gengæld er der virkelig flot omkring byen og Bodensee, hvor Lotte og jeg har cyklet og vandret nogle dage. Desuden har vi besøgt Lottes mentee Valerie i Bern, Schweiz, som var en virkelig attraktiv by. Nedenstående billede er fra slottet i Heidelberg med udsigt over byen.













Uni Heidelberg
Af frygt for ikke at kunne få overført fagene har jeg virkelig passet på ikke at vælge noget, der kan overlappe. I Århus har jeg haft flest finansieringsfag på kandidaten, men her supplerer jeg med metodefag, organisationsfag og mikrofag.
Computational Economics
Law and Economics
Neue Politische Ökonomie
Neuroökonomik
Unternehmensentwicklung
 Campus Bergheim, hvor Økonomi, Statskundskab og Sociologi holder til
Jeg trænger til at have lidt nyt, synes jeg, og det er meget svært at finde finansieringsfag, der ikke overlapper noget, jeg har haft (også ved andre tyske universiteter kunne jeg se). Der er også et økonomi-tyskkursus i semestret, men Aarhus Uni vil ikke acceptere det, og med 20 timer om ugen her i Heidelberg har jeg ikke tid til at følge det for sjov.

Der er også flere spændende seminarer, som jeg kunne følge, men enten var de allerede afviklet i september måned eller også skulle jeg lave uhørt meget for de point, som jeg kan få overført. F.eks. 20 sider for et 9 ECTS seminar – som jeg dog skal have skaleret ned til 6 point for at få kabalen til at gå op.

Jeg var usikker på mine tyskkundskaber, før jeg tog herned, men jeg har lært rigtig meget den første måned. Det fik jeg også at vide af Corina, en tysk studerende, som jeg snakkede med i Aarhus i foråret: ”Du hast so viel den ersten Monat gelernt!”

Derudover:
Cykeltur nach Dilsberg (middelalderby på bjergtop)
Mohr i Untergasse: Verbindung (fraternity)
Heidelberger Herbst: Karlstorbahnhof, Rockkoncert (super godt!)
Kneipe-tour med nye Mse Economics studerende

November / December

Excursion til Freiburg
Fodbold hver lørdag (og tidligere tirsdag) (spisning på græsk)
Mine fag: Fine professorer. NPÖ ikke så interessant. En del øvelser hver uge. Sigthseeing-anbefaling fra Dr. Krcal
Læsemakkere:
Law and Economics: Doro
Unternehmensentwicklung: Nina og Uwe (spisning)
NPÖ: Tayfur (tyrkisk oprindelse)
Neuroökonomik: Rigtig fin instruktor

Schwetzingen cykeltur
Mange cykelture med Jan (til Mannheim, Königstuhl, Heiligenberg, Weisser Stein)
Vandretur til Weisser Stein
Settlers ved Ross og Jan
Lotte været på besøg, i Konstanz. Vandretur i Schweiz med Lotte.
Svømning om fredagen med Jan
Sportlerparty (glühwein, bowle osv. Ved Sina)
Weihnachtsparty i vores Studentenwohnheim

Snemand med Annabel (kælke med bakker fra kantinen), vandretur i Königstuhl (sne), Heiligenberg (sne), 

Fackelwanderung,
Midterm, referat, øvelser,
Frauenparkplatz
Grusgrav-tur
Weihnachtsmark – Glühwein
Middag ved Abel, middag ved Clara
A Few Good Men ved Konstantin
Folk fra PH
Tur til Darmstadt

Snakker rigtig meget med Sean – kun været til fest nogle gange med Eddie og Alex. Sean kan jo også lave mad!

Januar: Term paper i den sidste uge af ferien. Derefter eksamener, så undervisning om dagen og Uni Bib om aftenen.
Neuro: 1,3
NPÖ: 1,3

Ishockey: Mannheim vs. Köln: overtid, straffe og slåskamp!

Besøg hos Ulrich (Canada) i Lahr og Waldkirch (Schwarzwald). Hyggelig pizzaaften med søskende og venner samt 5 timers vandring om søndagen. 

Wednesday, December 31, 2008

November, december


1) Rideau Canal's sluser med efterårsfarver.

Halloween

Jeg lånte udklædning af Dave fra mit hold, og iført Scream-kappe og -maske fulgtes jeg med Marcus og Sebastian på lidt trick or treat, inden jeg tog videre til fest senere. Bethan, Jaquie og Sara lagde hus til, og der var mange mennesker, så det blev en fed aften!

Efter en times søvn på sofaen, mødte vi efterfølgende trofast op til micro om morgenen, iført kostumer og med begyndende tømmermænd!


1) Marcus og Sebastian, da vi skærer græskaret til.

2) Det færdige resultat med lys og "bræk". Skræmmende!

3) Dave og Bethan fra Halloween Party hos Bethan, Jaquie og Sara.


Cykeltur med Ulf til Champlain Lookout i Gatineau Park

Jeg købte den samme type cykel, som jeg cyklede til Lake Placid på. Den skulle straks afprøves i Gatineau Park, som har en flot rute ud til udsigtspunktet Champlain Lookout. Indimellem stødte vi dog på isglatte veje, som det ses på nedenstående billede. Jeg cyklede med Ulf fra Norge, som arbejder ved RunningRoom (han gav mig senere god rabat i butikken):


Hyttetur i Flower Station, Ontario

Klaus fra Østrig kunne låne et sommerhus af sin værtsfamilie, og vi var 10 udvekslingsstuderende, som tog ud til det idylliske Flower Station vest for Ottawa. Det var en af de bedste oplevelser på min tur i Canada. Vejret var fantastisk, beliggenheden optimal og de andre studerende sjove at være sammen med. Programmet bestod bl.a. af kolde badeture, inspirerende gåtur med natur-manden Howardbesøg på ahornsirup produktionssted.


1) Udsigt over søen fra sommerhusets terrasse.

2) Howard, som viste os rundt på sin jord. Det var en imponerende oplevelse med fantastiske fortællinger og spændende informationer om naturen.

3) Stefanie får fortalt om ahornsirup med forskellige farvenuancer.


Toronto & Niagara Falls

Nærmest som et forenet Europa tog jeg med Anne (Frankrig), Greg (Holland), Luke (England) og Stefan (Tyskland) til Toronto og Niagara Falls på en weekendtur.Det var en sjov tur med gode byture i Toronto, hvor der var gang i den.


1) Foran Niagara Falls

2) Eaton-centret i Toronto


1) Skøjtebanen foran huset på Geneva St

2) På skøjter for første gang i Canada.


1) Greg, mig og Klaus til basketballkamp med uOttawa's Gee-Gees.


Sne


1) Stefanie laver en sneengel i parken ved Laurier.

2) Billede af cykelstien langs med floden og parliament hill.


1) Alex laver barbeque i -15 grader efter vores sidste eksamen, hvor vi havde en vild nat. Spareribs'ne med ahornsirup var de bedste, jeg har smagt. Hans familie handler med saffron fra Iran.


Derudover:

Indie concert med Klaus, Changeling by Cint Eastwood

Nostalgica with Zoe, Kaleigh, Dom

NHL-kamp 2: 4-1 til Ottawa mod Philly

Parliament tour

Dokumentarfilm hos Stefan: Project Grizzly (North Bay), Grizzly Man

Beavertails med Chris and Stefan, klassebilleder

Parliament Christmas lights

Alex’s party (Australia) & Ruth's place (Ireland)

Fest hos Michaela, Liquor Store (Dave & Jasiu), Jasiu books, kælke i Laurier park, gåtur i sne langs med Ottawa River og sneoplevelse i Experimental Farm

Afskedsgaver fra Paula (julepynt), Chris (whisky), Stefan (ahornsirup og billeder)


Midterms

CND Economic History:
- Short test: 90 % (vægt: 10 %)
- Midterm: 90 % (vægt: 30 %)

Corporate Finance:
- Midterm: 81 % (vægt: 20 %)
- Term paper outline and presentation: 82 % (vægt: 15 %)
- Term paper (written): 85 % (vægt: 25 %)

International Finance:
- Midterm: 85 % (vægt: 50 %)
- Best in class

Industrial Organization II:
- Midterm: 95 % (vægt: 40 %)
- Best in class

Micro III:
- Midterm 1: 80 % (vægt 15 %
- Midterm 2: 96 % (vægt: 35 %)

Sunday, October 26, 2008

Oktober

Dagene går deres gang her i Ottawa, og der er under 2 måneder tilbage af mit ophold. Det går stærkt. Vinteren er så småt ved at sætte ind. Vi har haft nogle dage med -5 om natten, og vejrudsigten advarer om -10. På trods af midterms og hverdagens trivialiteter oplever jeg stadig en masse.

1) Den 28. oktober fik vi den første snestorm med 15-20 cm sne, men vejret blev senere bedre.

Canadian Football - Gee-Gees vs. Laurier : 21-22
University of Ottawa's Gee-Gees tabte desværre football-kampen til Laurier, men det var underholdende at se universitetsholdet spille. Kampen var spændende, og med få sekunder tilbage havde Gee-Gees et 44-yard field goal-forsøg, men kickeren brændte.


Rafting
Jeg deltog i universitetets raftingtur. Det foregik med hjelm, våddragt og åre ned ad en flod i Quebec ca. 100 km fra Ottawa. Dagen bød således på adskillige ufrivillige svømmeture og interessante dele af floden med navne som ”the washing machine” og ”the drier” (som man nu ikke blev tør af). Vi raftede i teams af 8-10 personer, og det var awesome!

1) Raftingbåden. Jeg sidder forrest til venstre i bådens retning. Stedet med mest action!

Election
Den afgørende partilederdebat i Canadas valg var desværre ikke public, så vi måtte nøjes med at overvære partiernes støtter foran National Arts Centre, hvor partilederdebatten blev afholdt. Det blev der nogle interessante samtaler og skilte ud af. Samtalerne med de især unge partistøtter var som forventet præget af til tider utopiske visioner for Canadas fremtid. Valgets resultat ændrede ikke noget nævneværdigt politisk. Den nye regering med The Conservatives i spidsen er stadig en mindretalsregering.

1) Kristina og Luke viser de mere kreative skilte frem.
2) Pga. mørkets frembrud det eneste billede, hvor man kan få en fornemmelse af opbakningen til partierne.

Thanksgiving (11-12. Oktober)
Thanksgiving fejres ikke på en bestemt dag, så jeg kunne nyde kalkun og dejlige side dishes 2 dage i træk. Først med Paula og familien samt venner og bekendte. Det var hyggeligt og uformelt.

1) Thanksgiving-bordet med Paula, Paulas venner og mig
2) Sønnerne Sebastian og Marcus
3) Amy synger "Head over Feet" by Alanis Morrisette

Dagen efter spiste jeg med Kristin, Peter og Amanda, og det var – som de andre gange jeg har været på besøg – virkelig godt. Til middagen var en af deres venner, som til min store overraskelse erklærede sig AQUA-fan. Folk plejer ellers at ryste lidt på hovedet, når jeg nævner Barbie Girl som eksempel på kendt dansk musik, men denne gang blev der uddelt roser til Dr. Jones og Roses Are Red.

1) Amanda, Peter og Kristin

Halvmaraton (Ottawa Fall Colours Half-Marathon)
Min appetit hos Kristin var stor pga. halvmaraton, som jeg løb samme morgen. Gennem Stine, som er i internship på den danske ambassade i Ottawa, blev jeg udfordret til at løbe halvmaraton med lederen, Jakob. Jakob er løbeentusiast, men med årene med mig og Terry Fox-løbet i frisk erindring var gejsten høj. Efter 10 km overhalede han mig imidlertid, og jeg kom ind næsten 2 minutter efter, men dog i top10. Min tid på den kuperede rute lød på 1:24:59.
Jeg løb ganske enkelt for hurtigt i starten, og gik helt naturligt ned i tempo, da smagen af sirupskage fra dagen forinden langsomt sneg sig op gennem halsen.

Resultat: http://www.sportstats.ca/display-results.php?lang=eng&racecode=44196
Flere billeder: http://www.zoomphoto.ca/eventgallerysearch/10611/877/1/

Midterms
På uOttawa går det også fint. Studiet kræver mere tid, eftersom det er tid for midterms. Det har heldigvis været let at finde nogle at læse sammen med til midterms, og samarbejdet har fungeret godt. Det er ganske enkelt bedre at være flere om det. Læsepartnere:

Microeconomic Theory III: Dave, Dragana og Jasiu
International Finance og Industrial Organization II: Stefan og Chris
Canadian Economic History: Megan

På nær Megan er alle vokset op i Ottawa, men både Dragana og Jasiu er som en femtedel af den Canadiske befolkning født i udlandet. Det er interessant, at kun de færreste herovre har Canadisk familie længere tilbage end bedsteforældrene.

1) Forberedelse til midterm i Industrial Organization II

Nogle quotes fra International Finance for min egen skyld:
“This class is not ready for a midterm. I need to call the ambulances for Monday.”
“Read the book, think aloud and do a lot of praying!”
"That is an answer, my wife would give me."
"D stands for degree."

Roadtrip – Vermont, New Hampshire, Massachusetts (Boston), Maine
uOttawa Day gav os en forlænget weekend, som jeg brugte med Stefan, Austria, og Ulrich, Germany, på roadtrip gennem New England. Destinationen var Boston og undervejs gjorde vi stop i:
Burlington og Montpelier, Vermont

1) State House for Vermont i Montpelier. Provinsielt på den gode måde: Adgang til alle dele af bygningen samt uddeling af te, ostemadder og småkager

Hanover (Dartmouth College), New Hampshire

1) Dartmouth College, hvor Karin studerede. Vi kørte lige forbi på motorvejen, og Karin fortalte, da hun var i Danmark, at det var et pænt sted. Desuden homecoming weekend, så masser af aktiviteter på campus.
New Hampshire's motto er forresten "Live free or die".

Portland, Maine
Her stoppede vi for frokost på molen ud til Atlanterhavet. Desuden var der et stort brystkræft-relateret optog.

Mount Washington (1917 m), New Hampshire

1) Mig, Ulrich, Stefan og den flotte udsigt fra toppen af Mount Washington (1917 m, det højeste bjerg i det nordøstlige Amerika og Canada). Man kunne køre til toppen, hvilket i mit hoved er lidt snyd, men det passede vores tidsplan godt. Få timer inden havde vi spist frokost i Portland, Maine, på en mole ud til Atlanterhavet.
2) Højeste vindhastighed på jordoverfladen blev observeret på toppen

Boston

1) Bostons waterfront og skyline
2) Head of the Charles. Stor rokonkurrence mellem universiteter på Charles River
3) Halloween-relateret charity event.
4) Stickers, så det batter
5) Stand-up comedy (fra Comedy Central) om aftenen på Harvard i en rigtig flot bygning. Mit kamera manglede dog lys.

I alt en kort, men virkelig god tur. Efterårsfarverne tog sig godt ud, og jeg havde et godt gensyn med Boston, hvor jeg også var i 2 uger i 2004. Turen var spontant arrangeret, og jeg nåede desværre ikke at kontakte hverken Christian i Boston eller Amanda, som jeg mødte i 2004, og som oprindelig er fra Montpelier.

Mor og far (Thousand Islands, Kingston, rundtur i Ottawa)
I forbindelse med mor og fars tur til Canada tog vi sammen til Thousand Islands-området og Kingston. Thousand Islands var rigtig smukt, og vejret kunne ikke have været bedre til vores bådtur i området. Derudover viste jeg Ottawa frem, da de kom tilbage fra deres tur rundt om Lake Ontario.

1) Typisk hus i Thousand Islands-området, hvor der vitterligt er omkring 1000 øer.
2) Far og jeg ved Terry Fox-statuen i Ottawa.

NHL: Ottawa Senators vs. Florida Panthers 1-3
De lokale helte fra Ottawa skuffede fælt mod Florida. Helt ærligt, de har ikke engang naturligt is i Florida! Atmosfæren var dog god med de letgenkendelige NHL-hymner på orgel og saftige tacklinger på isen. Kampen var meget fysisk præget og mindre teknisk, end jeg havde regnet med. Det sublime pasningsspil virkede langt væk denne aften.


Derudover:
- Køb af cykel (samme som jeg kørte på til Lake Placid, $1400)
- Spanish farewell party med Andrés (International Finance) m.fl.
- Bytur med Luke, Kristina
- Tequila-club with Dave, Roger, Ian & co.
- Hyggelig aften med Kaleigh, Dom og Zoe
- White t-shirt party

Få ting har jeg dog ikke vænnet mig til endnu - de spiller rent faktisk Bryan Adams hver halve time i radioen :)


1 og 2) Billeder fra min cykeltur til og fra universitetet. 2/3 af cykelturen går langs med Ottawa River eller Rideau Canal. Vejret er ikke altid som på billederne, men en smuk rute er det.